Bo Mølgaard: Konge

Konge

Bo Mølgaard

07.06.19-16.06.19

Lad os bygge perfekte rum, hvor alt er lige skarpt, lige svimlende. Lad os lægge al tid sammen. Lad os mærke, tælle og måle. Sætte blad på en nælde. For vi vil aldrig dø.
På en bund af appelsiner vises storformat pigment print og rumlige objekter med fotografisk markering. En artists book, leporello, folder udstillingens tema ud. Grundudsagnene er hentet fra et månedlangt ophold på Det Danske Institut i Athen i januar. Denne besynderlige by, med et mangfoldigt arkæologisk blotlagt centrum, omgivet i alle retninger af kilometervis af beton, der alt sammen ser ud til at være støbt fra den samme skabelon i 1958. Den perfekte baggrund til at få appelsinerne i byens træer til at lyse. De bliver metaforer for liv.
Al fotografi handler (jo) om død og liv, om at kunne forlænge nuet, ud i en eftertid. Udstillingen kan ses som en fejring af det lille rum af tid, vi har at leve i.