Thomas Skytte: Paragon Suite

Paragon Suite

Thomas Skytte

13.11.2015-28.11.2015

I kontrast til Eks-Rummets intime størrelse er intentionen at skabe en afstand, som en erindring tæt på og langt fra på samme tid, ved delvist at sløre de fem menneskestore silhouetfigurer, der er malet direkte på rummets fire vægge i en bleggrøn valørskala.

Silhouetterne, der har været omdrejningspunkt i mit arbejde i mange år, er kopier af skjolde som jeg producerer til formålet. Jeg lader dem indgå i et styrkeforhold med figurernes individuelle træk på den ene side og det stærkere familieskab på den anden. Deres udblomstrede strukturer er et stykke ¨ren¨ natur som forstyrres af de digitale tal, der skyder sig ind mellem beskuer og figuren. Tallene er i lighed med den empiriske måde at forstå naturen på samtidigt noget der forhindrer den rene uforstyrrede sansning.